Eventyrlig Tirsdag | Højdevangskirken
Højdevangskirken
En kirke for livet

Eventyrlig Tirsdag

 

Eventyrlig Tirsdag i Menighedshuset

Eventyrlig tirsdag er kirkens seniorcafe, der tilbyder kaffe, kage og masser af godt samvær to tirsdage i måneden, fra september til juni.

Til Eventyrlig tirsdag kan du møde en gruppe frivillige værter, der har lagt kræfter i at arrangere et flot program med en bred vifte af tilbud. Der er altid sang og musik på programmet, og ellers variere eftermiddagens temaer fra spændende fortællinger og foredrag fra nær og fjern, til banko, filmeftermiddage, højtlæsning for voksne, og frokost i præsteboligen. I samarbejde med menighedsplejen, tilbyder vi også ture til kulturelle steder i nærheden og meget, meget mere.

Du kan følge med i vores program på vores hjemmeside og facebook

Nye frivillige:

Er du interesseret i at være en del af den frivillige gruppe og være med til at arrangere Eventyrlig tirsdag, eller dække bord til en hyggelig eftermiddag, så er du mere end velkommen.

Du kan kontakte kirke-kulturmedarbejder Irene von Folsach på tlf: 30 95 81 52 eller på mail: kirke-kultur@hoejdevangskirken.dk

Program efterår 2020/forår 2021:

Tirsdag den 13.oktober  

FILMEFTERMIDDAG

Vi ser filmen Babettes gæstebud fra 1987, baseret på Karen Blixens fortælling af samme navn. Kom og genoplev en filmklassiker, mens vi nyder varm kakao og boller

Tirsdag den 27.oktober

Det gode, gamle refræn!

Kom og syng med på det gode, gamle refræn, når vi sammen med Thomas Spillemand synger populære sange fra den danske sangskat

 

Tirsdag den 10.november

HØJTLÆSNING FOR VOKSNE

Kom og hør præst Ann-Luise Bjørnebo læse en god historie højt for os. Du skal bare læne dig tilbage og lytte

Tirsdag den 24.november

FOREDRAG – Fangen, modstandsmanden og linedanseren

Vi minder besættelsestiden og Danmarks befrielse i 1945 med foredrag ved Rie Rasmussen, der i ord og billeder vil fortælle den gribende historie om modstandsmanden Arne og Linedanseren Viola fra Valby

Tirsdag den 12.januar

MUSIKQUIZ

Vi byder velkommen til en ny sæson i Eventyrlig tirsdag med bobler, kransekage og musik. Ruth Sloth slår tonen an på klaveret, og I gætter de gode melodier. Det bliver både sjovt og svært

Tirsdag den 26.januar

BANKO

Måske er det dig, der er den heldige vinder?

Spil med om de flotte præmier

Pris: 20 kr